Butik Aroma ligger på Søndergade 17 i Galten og er en lille specialbutik fyldt med gode smagsoplevelser. Her finder du friskmalet kaffe, løs te, håndlavet chokolade, fransk nougat og kaffesirup – og et udvalg af øl fra både Danmark og udlandet.
Butikken har også fine plantedekorationer, så det er et oplagt sted at finde en personlig gave til en, du holder af. Charlotte Thomsen har drevet Butik Aroma siden 2010.
Kontakt: tlf. 86 76 11 55 · butikaroma8464@gmail.com · Instagram: @butikaroma8464
