Galten Kirke på Nørregade blev bygget i 1884 i røde mursten med skifertag og er tegnet af arkitekten Vilhelm Puck. Den ligger på stedet, hvor byens middelalderkirke tidligere stod, og er i dag sognekirke for Galten Sogn.
Det helt særlige ved kirken er kunstneren Peter Brandes’ udsmykning fra 2014. Han skabte en ny altertavle med en stor gylden midterdel, der viser den opstandne Kristus, og glasmosaikker i alle kirkens vinduer, som skildrer de ti bud med brudstykker af bibelcitater. Det er et kunstværk, der er et besøg værd – også selvom man ikke kommer til gudstjeneste.
