Røde Kors Butik på Søndergade 7 er et populært sted at gå på genbrugsjagt efter tøj, sko og accessories. Butikken drives af omkring 40 engagerede frivillige, og overskuddet går til lokale og humanitære indsatser for mennesker i sårbare situationer. Der er åbent mandag til fredag kl. 10–17 og lørdag kl. 10–13 – og butikken søger flere frivillige, især til et par timer om lørdagen. Erfaring er ikke nødvendig.
Er du rigtig i genbrugshumør, så tag også et smut forbi Kirkens Korshær Genbrug på Østergårdsvej 4. Her finder du bøger, tøj til hele familien, legetøj, møbler og nips. Der er åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10–17 og lørdag kl. 10–14.
